Lær at skrive, så læseren bider på

Her er et skrivekursus, der er særdeles praktisk orienteret. Det er konkret, og det er nemt at bruge den nye viden bagefter. Jeg tilrettelægger kurserne til hver enkelt virksomhed, så alt indhold er relevant og genkendeligt.

Kursuspakken

Jeg har mange tips og tricks i min værktøjskasse, som kan gøre jer til bedre webskribenter. Mine kurser er praktisk orienterede, og jeg tager udgangspunkt i eksempler fra jeres webkommunikation, så det bliver helt konkret for jer, hvad I skal gøre for at skrive godt til nettet.

Vi holder først et indledende møde, der sammen med en analyse af virksomhedens webkommunikation hjælper mig med at tilrettelægge et kursus, der passer perfekt til jer. Jeg giver også en grundig feedback på den nuværende hjemmeside.

Kurset er for 1-10 medarbejdere og holdes hos jer.

Har en enkelt medarbejder brug for et kursus, kan jeg henvise til mine åbne kurser hos Aros Kurser. Tilmeld dig Skriv til nettet eller Skriv bedre tekster på Aros Kurser.

Sådan kan et kursus se ud

Her ser du tre eksempler på, hvordan et kursus kan se ud.

Halvdagskursus A
  • Introduktion til, hvordan vi læser på nettet, og hvilken betydning det har for teksterne
  • Overskriften og den første sætnings betydning
  • Ti sprogråd, der vil ændre dine webtekster for altid – øvelser indgår med udgangspunkt i jeres egne tekster
Halvdagskursus B
  • Internetlæseren og vigtigheden af at skrive fængende
  • Hvilket problem løser du for læseren? – sæt læseren i centrum, ikke virksomheden
  • Kreative øvelser i, hvordan man får en læser på krogen. Det handler om at få læseren til at handle
Heldagskursus
  • Lær de vigtigste karakteristika ved internetlæseren
  • Sådan er den gode webtekst bygget op
  • Ti sprogråd, der vil ændre dine webtekster for altid
  • Forfør læseren ved at vise det i stedet for at fortælle det
  • Gør overskrifterne dækkende og få dem til at sprudle
  • Mange praktiske øvelser undervejs med udgangspunkt i virksomhedens hjemmesidetekster

Priser

Halvdagskursus: kr. 7000,-

Heldagskursus: kr. 11.000,-